Fejl på din Quooker

Nedenfor finder du en liste over de mest generelle fejlmeddelelser, der kan opstå på din Quooker.

  • Din Quooker er helt ny (under ½ år) og virker ikke
  • 2 blink
  • 4 blink
  • 3+1 blink
  • Ustruktureret blink
  • Lyser konstant med korte afbrydelser
  • Den drypper fra/omkring hanen/under bordet

Du finder uddybende forklaringer af de enkelte fejlmeddelelser i de forskellige afsnit nedenfor.

Din Quooker er helt ny (under ½ år) og virker ikke
Er din Quooker stort set ny (under ½ år), så er det mest sandsynlige, at den går i en fejltilstand, hvor beholderen eller hanen blinker i et interval af 4 blink. Oplever du dette, kan en genstart af beholderen ofte fjerne fejlen. Læs mere om genstart her. Er der stadig problemer med din nye Quooker - så hav serienummeret parat (serienummeret finder du på et klistermærke på beholderen, lige under det røde låg på beholderen) og kontakt os via denne formular.

2 Blink
Din Quooker kan gå i en fejltilstand, hvor den står og blinker og det kan den gøre både på hanen og på beholderen. Hvis den blinker i interval af 2 blink, registrerer elektronikken en fejl på hanen. Fejlen kan skyldes forskellige ting, men du kan ofte fjerne fejlen ved at nulstille din Quooker jf. vores vejledning til genstart af din Quooker.

Hvis det ikke afhjælper fejlen, sidder vi parat til at hjælpe dig videre. Udfyld venligst vores kontaktformular.

 

4 blink 
Din Quooker kan gå i en fejltilstand, hvor den står og blinker, og det kan den gøre både på hanen og på beholderen. Hvis den blinker i et interval af 4 blink, registrerer elektronikken en fejl på beholderen. Fejlen skyldes at softwaren registrerer en fejl i forbindelse med temperaturen på Quooker vandet. En genstart af beholderen kan som oftest fjerne fejlen, det kan du læse mere om her. Hvis ikke en genstart fjerner fejlen, kan årsagen skyldes kalk som forstyrrer opvarmning og måling. Der er flere muligheder for at servicere din beholder, klik her for at se dine muligheder. 

Bemærk: Er din Quooker helt ny (under ½ år) og blinker fire gange, så benyt venligst denne formular.

3+1 blink
Din Quooker kan gå i en fejltilstand, hvor den står og blinker, og det kan den gøre både på hanen og på beholderen.
Hvis den blinker i et interval af 3+1 blink, registreres der en fejl i vakuum isolationen. Denne fejl kan ikke nulstilles og kræver en ombytning af din beholder. Udfyld venligst vores kontaktformular så hjælper vi dig med at få ombyttet beholderen.

  

Ustruktureret blink 
Hvis din Quooker hane står og blinker ustruktureret, og det ikke er muligt at tælle hvor mange blink, der kommer - og blinkene varierer i styrke, kan det skyldes en fejl på elektronikken. Forsøg i første omgang med en genstart af beholderen, det kan du læse mere om her. Hvis fejlen ikke forsvinder, afhjælpes det ved at skifte det røde låg på beholderen. Fejlen er kun kosmetisk og har ingen betydning for virkningen af din Quooker. Du kan roligt bruge den, som du plejer. Udfyld venligst vores kontaktformular for at bestille et nyt låg. 


Lyser konstant med korte afbrydelser
Hvis din Quooker beholder eller hane lyser konstant med korte afbrydelser, er dette er ikke en fejl. Det er en indikering af at beholderen lige har været genstartet, og nu er gået i gang med sin opstarts sekvens og efterfølgende opvarmning. Efter 2-3 minutter vil den skifte til konstant lys, forudsat at temperaturen ikke er opnået. Når Quookeren lyser konstant, indikerer det at den er i gang med at opvarme vandet i beholderen. Hvis beholderen har været helt tømt, tager det ca. 10 minutter for en Pro3 beholder og ca. 20 minutter for en Combi/Pro7 beholder. 

Hvis lysmønsteret ikke ændrer sig efter 5 minutter, kan det skyldes en fejl i elektronik/ software. Forsøg med genstart og hvis det fortsat ikke ændrer sig, kontakt venligst Quooker After sales ved at udfylde vores kontaktformular
 

Den drypper fra/omkring hanen/under bordet
Hvis din Quooker drypper, skal man finde frem til hvad der drypper og hvor det stammer fra.

  1. Det drypper fra hanetuden og ned i vasken
  2. Det drypper neden under bordet
  3. Der er vand ovenpå bordet, rundt om armaturet


1. Hvis det drypper ud af hanen
Hvis det drypper ud af hanen, og du har en Fusion eller en Flex hane, skal du have fundet ud af, om det er det kogende vand eller brugsvandet det drypper fra. Hvis du har en separat kogende hane, se mere i afsnittet "Fremmedlegeme i magnetventilen" længere nede.

Det kan man finde frem til ved at starte med at lukke for det kogende vand og det gøres ved at lukke for vandet til Quooker beholderen. Hvis du har en installation med en åben sikkerhedsventil, kan du benytte håndtaget på sikkerhedsventilen til at lukke for vandet, det er vigtigt at få den helt lukket (skrues helt i bund).

Når du har lukket for vandet, skal du tage trykket fra systemet ved at åbne for det kogende vand på hanen. 

 

Hvis det efterfølgende stopper med at dryppe, er det magnetventilen på beholderen, der ikke lukker korrekt.

Fremmedlegeme i magnetventilen (åbne/lukke funktion)

Et fremmedlegeme i magnetventilen kan resultere i at din kogende vandhane står og drypper. Det kan i de fleste tilfælde afhjælpes ved at ”motionere” ventilen. 

Det gøres ved at åbne og lukke gentagende gange for det kogende vand. Gør det hurtigt og gerne over 20 gange. Ved at motionere ventilen på denne måde, kan man være heldig at skylle et evt. fremmedlegeme ud af ventilen. Hvis det ikke hjælper, og din Quooker stadig drypper, udfyld venligst vores kontaktformular for at få yderligere hjælp. 

Defekt kartouche
Har du en Fusion eller en Flex hane, og har du taget trykket af beholderen som anvist ovenfor - og den stadig drypper, kan der være tale om en defekt kartouche. Udfyld venligst vores kontaktformular for at få yderligere hjælp.

2. Det drypper under bordet
Hvis det drypper under bordet, lige under hanen, kan det skyldes en defekt kartouche eller en utæthed der hvor koldt og varmt vands slangerne er skruet på armaturet. Ved helt ny installation kan det være en manglende o-ring på kold/varmt vands slangerne eller manglende tilspænding af slangerne. 
Hvis det er en ældre installation, er det med stor sandsynlighed en defekt/tæret slange. Kontakt os via vores kontaktformular og få tilsendt et sæt nye pakninger. 

3. Hvis der ligger vand rundt om dit armatur/ oven på bordet
Dette kan skyldes en utæt kartouche eller haneventil, hvis du har en af vores klassiske haner. Det er meget almindeligt at vand på bordet/vaskekanten, samler sig om armaturet. Så det er derfor vigtigt, at være helt sikker på om vandet kommer udefra eller indefra. Prøv eventuelt at tørre alt op og efterfølgende binde et stykke køkkenrulle rundt om armaturet. Hvis køkkenrullen bliver våd indefra skyldes utætheden en defekt kartouche. Udfyld vores kontaktformular for afhjælp af dette.