En Quooker sparer energi

Med en Quooker koger du kun det vand, du reelt bruger. Det betyder, at dit vandforbrug bliver mindre, og dit strømforbrug gør det samme, fordi du bruger mindre energi til at koge mindre vand. 

Drop elkedlen og flaskerne i køleskabet

Med en Quooker kan du tappe fem slags vand fra én hane og du sparer samtidig vand og energi, da du tapper lige præcis den mængde vand, du behøver.

Med en elkoger koger du ofte meget mere vand end nødvendigt for at være sikker på at have nok, så du ikke skal vente på kogende vand én gang til. Og i en travlt hverdag sker det nemt, at vandet koger, bliver glemt og skal koges igen – det er spild af tid og energi.

Når du har lyst til et glas afkølet vand, lader du vandet løbe indtil det er koldt. Det kan koste mange liter vand om dagen. Alternativt kan du fylde vand på flasker og stille dem i køleskabet, men det optager plads og giver mere arbejde til både dig og køleskabet. 

Energimærke A

Den højvakuum-teknologi til isolering, der benyttes i alle Quooker-beholdere, har udløst energimærke A.

"Er det ikke dyrt i strøm at holde vand kogende konstant?"

Nej, Quookers beholdere med kogende vand er så godt isolerede, at de kun bruger 10 watt på at holde vandet kogende. Du skal derfor ikke koge ret meget for meget i elkedlen før din Quookers strømforbrug er tjent ind.

Så lidt koster det at have en Quooker

En Quoker giver dig nem adgang til både kogende og afkølet vand uden at det koster alverden i strøm. Det koster under 200 kr. om året (10 watt/time) i standby-forbrug at have 100 ˚C kogende vand tilgængeligt konstant. Køleenhedens standby-forbrug svarer til ca. 240 kr. om året (12 watt/time).

Beholderen til det kogende vand, er isoleret med en patenteret teknologi, der gør varmetabet utroligt lavt. Dermed bruger du kun energi på at koge det vand, du rent faktisk bruger. Til sammenligning har en elkedel et stort varmetab, og du koger typisk en masse vand, du aldrig bruger. Du skal således ikke have et særligt stort forbrug af kogende vand før standby-forbruget på en Quooker er tjent ind.

Priserne er udregnet med en kilowatttimepris på kr. 2,25.

Lader du det varme vand løbe for at det skal blive varmt?

Mange venter længe på det almindelige varme vand. Det sker typisk når der er langt til varmtvandsbeholderen. Her har Quooker også en løsning, der sparer tid og vand, fordi det varme vand er varmt med det samme, når du åbner for det. Den såkaldte COMBI+ beholder blander kogende vand med koldt vand, så du omgående kan tappe varmt vand. Efterhånden som det varme vand fra varmtvandsbeholderen når frem, tilsættes der mindre og mindre kogende vand.

Det betyder, at du ikke skal vente på det varme, vand når du f.eks. vasker hænder eller skal vride en karklud op. Og det betyder, at du sparer en masse vand. Således er det ikke kun strømregningen, der nyder godt af en Quooker. Du sparer også på andre ressourcer. 

Hvor meget vand spilder du før det er varmt?

En Quooker kan spare dig mange penge på vandregningen. Først og fremmest vil du altid være sikker på, at du kun tapper præcis den mængde kogende vand, som du har brug for. Med en elkedel vil du ofte koge mere vand, end du har brug for, og på den måde ender du med at hælde en masse vand ud. Men det er ikke den eneste måde, en Quooker kan give dig besparelser på vandregningen.

Hvis der er stor afstand mellem en traditionel varmtvandsbeholder og vandhanen, vil det varme vand skulle løbe længere gennem rørene, og det skaber vandspild.

Er røret fra varmtvandsbeholderen 6 meter langt, vil det gennemsnitlige vandspild årligt være over 600 liter. Og når røret er længere, vil vandspildet være eksponentielt større: Det kan blive til over 7.000 liter om året, hvis røret er 12 meter langt. Med en COMBI-beholder kommer dit varme vand direkte fra Quooker-beholderen under vasken i stedet for at skulle løbe fra varmtvandsbeholderen, så du slipper for det store vandspild.