<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src=https://ct.pinterest.com/v3/?event=init&tid=2612637445780&pd[em]=<hashed_email_address>&noscript=1 />

Vedligehold

Tips til brug og rengøring

  • Rengør med en våd, opvredet klud. Tør efter med en ren, tør klud. En lille mængde glasrens kan evt. spøjtes på kluden. Glasrens må ikke benyttes på rå messing eller bruneret messing. 
  • Rå messing kan poleres forsigtigt med en lille mængde Brasso. Pas på med ikke at få Brasso ind i hanen, ved tryk-drej-greb og pindgreb, da det kan skade hanens elektronik og ikke dækkes af garantien.
  • Bruneret messing kan vedligeholdes med et bruneringskit. Der ydes ikke garanti på forhold vedrørende farveændringer.
  • Brug ikke rengøringsmidler, da opløsningsmidler kan ødelægge hanens elektronik. Sådanne skader vil ikke være dækket af garantien.
  • Ved ferie, tøm beholderen for kogende vand, sluk for beholder/CUBE og luk for vandtilførslen. Beholderen slukkes med tænd/sluk knappen øverst på beholderen. Retur fra ferien bør både beholder og CUBE skylles igennem én gang før brug.

Afkalkning af hane og beholder

Hanetuden, kaldet perlator, og perlatorhuset (som holder den) skal afkalkes ca. 1 gang om måneden i eddike. Det kalker hurtigere til end i almindelige vandhaner, fordi kogende vand udskiller mere kalk end koldt vand. Okker fra vandet kan sætte sig på perlatorhuset og ligne rust. Det forsvinder normalt, når det lægges i blød i eddike. 

Din beholder vil formentlig have brug for service efter 2-5 år. Det skyldes den store mængde kalk i det danske drikkevand og afhænger også af dit forbrug af kogende vand. Når det er tid til service, kan du benytte dig af vores SWOP-koncept, hvor vi ombytter din gamle beholder, med en ny-serviceret beholder. 
På den måde genbruger vi vores beholdere i et cirkulært forløb.