Køkkentrends i 100 år: Fra Matador til menneskeliv

Tag på køkkenvandring gennem trends og tidsepoker med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og arkitekt Claus Bech-Danielsen.

En teenager laver lektier ved spisebordet, mens et yngre barn hjælper den voksne med at snitte gulerødder. Der dufter af krydderier, og snakken går. Madopskriften er familiens egen. 

For sådan laver vi gerne mad i dag. Vi eksperimenterer, og i familiens kogebog skriver vi opskrifterne ned, der er lavet med enkle, men få redskaber i høj kvalitet og med stor brugsværdi.

”Det er ikke længere sådan, at når vores venner kommer ind i køkkenet, skal de sige wauw! For et køkken i dag handler om mennesker, og vi siger først wauw, når det flotte køkken med de lækre gadgets også er funktionelt. Ting skal kunne bruges, ellers vil vi ikke have dem,” siger Anne Skare Nielsen, der er fremtidsforsker og partner i trendbureauet Future Navigator.

Du kan finde tips og råd til funktionel indretning af køkkenet i vores store guide om køkkenløsninger.

Hun ser en treenighed i tidens køkkentrend:

”Det skal være æstetisk, funktionelt og godt-til-prisen. Forstået på den måde, at vi godt vil bruge flere penge på tingene, men så skal det gå op i en højere enhed. F.eks. kan man godt få dyre køkken-gadgets, som enten er grimme eller ser vildt godt ud, men som vi slet ikke har brug for. Når vi investerer i nyt i dag, skal det kunne give os sindsro, når vi mærker efter, og det skal være æstetisk pænt og lette vores hverdag.”

Teknik giver nye behov

Husmorkøkkenet fik dog vokseværk, og tekniske detaljer som køleskabet og emhætten forårsagede lidt af en revolution.

”Køleskabet og fryseren var køkkenets store tekniske omvæltning. Udover at man fik en bedre måde at 
opbevare mad på end i de kolde og pladskrævende fadebure og viktualierum, kunne man også have det varmere i køkkenet, uden det gik udover madvarerne. Den uformelle stemning var anderledes end i stadsstuerne, og det passede 60’er-familien godt. Emhætten sugede madosen væk, og de små klapborde voksede til store spisepladser i køkkenet med endnu et stort bord i spisestuen lige ved siden af,” siger Claus Bech-Danielsen.

Man begyndte at rive vægge ned. Køkken-alrummet var født, og det kunne lige så godt være far, der lavede sovsen, som mor.

Køkkenet i kælderen

Skruer man tiden små hundrede år tilbage, var køkkenet i den grad også et brugssted, men ikke familiens 
samlingssted.

”Køkkenet i Matador er et godt billede på middelklassens og det bedre borgerskabs bolig. Dengang var køkkenet ikke for dem, der boede i boligen, men for stuepigerne og kogekonerne. Det lå ofte i kælderen og var lavet af en snedker,” siger Claus Bech-Danielsen, der er arkitekt og professor på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

Maude ville ikke ane, hvor urtekniven lå gemt, og det ville hendes børn heller ikke, men de ville til gengæld få de fleste af deres måltider i køkkenet. For børn blev kun inviteret ind i de fine stuer med vandkæmmet hår, når der var gæster.

Samtalekøkkenet uden samtale i

I 70’erne blev køkkenet for alvor familiens sociale værested, hvilket man et par årtier senere satte prædikat på med 
samtalekøkkenet. Nu talte man bare sjældent sammen, for man havde alt for travlt med karrieren, og man lavede heller ikke særlig meget mad med alt det nye, dyre køkkengrej og de glitrende kogebøger med skaldede kokke på forsiden. 

I boligmagasinerne var de flotte køkkenreportager støvsuget for liv og mennesker.

”Blandt psykologer talte man ligefrem om samtalekøkkenet som en tidsneurose. For jo dyrere køkken, jo mindre tid brugte man i det, og jo mere præsentationsangst havde man over for alle de dyre anskaffelser, som man ikke kunne finde ud af at bruge. 

For det kan godt være, at bad boy-kokkefar styrede blærerøvskøkkenet, men det var ikke et funktionalitets- og brugssted som Matador-køkkenet. Det var blevet et forbrugsområde, hvor man skulle vise sin identitet frem,” siger Anne Skare Nielsen.

Paskram i køkkenet

I dag er der igen kommet mennesker i boligreportagerne. Endda så meget, at køkkenet, som stadig gerne må være i høj kvalitet og i tidens design, opfattes som familiens værksted. 

Bolognesen må gerne plette induktionskomfuret, mens de friske tomater sprutter om kap med hvidløg og grønne basilikumblade. Og så vil vi gerne lære noget.

”Vi ser ikke kun Den Store Bagedyst og Masterchef for underholdningens skyld, men også fordi vi vil mestre noget i vores eget køkken. Børnene må gerne sidde på køkkenbordet og have fingrene nede i dejen, og vi laver også vores egne opskriftsbøger,” siger Anne Skare Nielsen.

Hun spår i den forbindelse det gamle jyske ord paskram en ny renæssance.

”Paskram er, når noget kram passer godt til andet kram, og det vil vi gerne, da vi vil have tingene til at gå op i en 
højere enhed, for så vi får sådan en ’aaahhh, hvor dejligt-fornemmelse!” 

Husmor og stegeos

Der går faktisk mange år, før køkkenet overhovedet ligner det, vi har i dag. For vi skulle først omkring husmorkøkkenet, som var mere smart end Lauras, men nok køkkenets mest ensomme periode.

”Man talte helt ublu om, at ’husmorens køkkenarbejde skal lettes’. Kvinden skulle stå med gryder, potter og pander i sit aflukkede og velfungerende rum, og når der kom gæster, skulle hun kunne tage forklædet af, sætte håret og stå klar i entreen og se godt ud. Alt arbejde i køkkenet var gemt væk,” siger Claus Bech-Danielsen.

En trend, der begyndte med Frankfurter-køkkenet, Vesteuropas første moderne køkken designet til et socialt boligbyggeri i Frankfurt i 1926-27. 

Køkkenet var inspireret af den tyske Bauhaus-skole, som var banebrydende inden for nyt design og ny arkitektur.

Gennem tiden er der også kommet flere elektroniske hjælpemidler til. Læs hvordan disse hjælpemidler har lettet arbejdsbyrden i køkkenet.

Fra forbrug til brug for

Men så kom finanskrisen og hamrede bunden ud af det hele.

”Pludselig var det ikke længere smart at flashe et forbrug, man i virkeligheden ikke havde brug for.”

Fremtidsforskeren mener, at vi har rykket os fra forbrug til brug for, og det må gerne være bæredygtigt.

”Det er i virkeligheden ikke, fordi vi vil gøre noget godt for naturen, men fordi det er blevet vigtigt at mærke efter inden i os selv og skille os af med alt det overflødige, så bliver vi også mere opmærk­somme på at have god samvittighed. Vi vil ikke ses som nogen, der skalter og valter med naturens ressourcer, men tænker os om, inden vi bevidstløst bare køber.”

Læs om 10 ting, som du nok ikke vidste om den kogende vandhane.

I dag
Hvert 6. køkken bliver i dag solgt med en Quooker.
 
Fra ild til køkken
For 10.000 år siden lavede vi mad over bålet. Da vi blev bønder, flyttede vi ildstedet indenfor, og i 1100-tallet optrådte køkkenet som separat rum for første gang i middelalderens klostre.
 
Det første køleskab
Kom fra USA i 1911 og kostede omkring 1000 dollars. Først i 1950’erne kom køleskabe, som vi kender dem i dag, på det danske marked.
 
Fremtidens køkken
Dem, der bor alene, laver pop-up køkkener, for det er sjovere at spise sammen. Hightech-køkkenet, som bliver betjent med apps og finger-touch, vinder indpas, og robot-kokke kan lave gourmetmad til os.