Quick-guiden til et rent køkken
Køkkenet er et af de rum, som du bruger mest. Samtidig er det også et rum, hvor der bliver svinet til den store guldmedalje. En Quooker kan hjælpe dig med at holde dit køkken rent og hygiejnisk.

Bakteriefri køkkenredskaber
Køkkenredskaber som skærebrætter, knive og grydeskeer kan udvikle sig til regulære bakteriebomber. Vil du være sikker på, at dine køkkenredskaber bliver ordentligt rene, bør du skolde dem. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du bruger kogende vand til desinficering frem for diverse kemikalier. Med en Quooker kan du let skolde skærebrætter, så du for eksempel undgår krasbørstige bakterier fra råt kød.
Hold opvaskegrejet rent
Noget, som bliver brugt igen og igen, er køkkenets opvaskeudstyr. Opvaskebørster og stålsvampe indeholder uhyre mange bakterier, og de bliver genbrugt flere gange. Hvis dine køkkenredskaber og dit service skal være bakteriefrit og rent, er det en god idé at begynde med dit opvaskeudstyr. Skold derfor opvaskebørsten og stålsvampen jævnligt med din Quooker.
Opvasken bliver nemmere
Du har kreeret den lækreste lasagne og nydt den i fulde drag. Bagefter venter opvasken, og lasagnefadet kræver knofedt. Fedt og rester har brændt sig fast. Med en Quooker bliver den daglige rengøring af fade, gryder og bradepander lettere. Quookeren får hurtigt bugt med fedtet. Stil lasagnefadet eller bradepanden fladt på køkkenbordet, hæld opvaskemiddel i og fyld op med kogende vand fra vandhanen. Lad det stå i blød og skrub efterfølgende.
Skold grøntsagerne og undgå madforgiftning
Det er især frugt og grønt fra udlandet, som giver danskerne madforgiftning. Sommetider er det nok at skylle frugt og grønt under vandhanen, men Fødevarestyrelsen anbefaler, at bestemte fødevarer bliver skoldet. Det er blandt andet grøntsager som babymajs og sukkerærter, der er nødvendige at skolde, hvis du spiser dem som en snack eller i en salat. Brug Quookeren til at skolde grøntsagerne, og glem frygten for madforgiftning.
Slut med bekymringerne om salmonella
Som det er i dag, er risikoen for at blive smittet med salmonella fra danske æg lille. Alligevel kan du aldrig være helt sikker, når du bruger rå æg i din mad.
Derfor er det godt at tage sig visse forholdsregler. Salmonella-bakterierne sidder som oftest på æggenes skal. Et godt tip er derfor at bruge Quookeren til at skolde æg. Læg æggene i kogende vand i fem til ti sekunder, før du bruger dem.