Pocheret torsk med grøntsager og Quooker

Lær, hvordan du pocherer fisk let og hurtigt med Quooker. I samarbejde med Jamie Magazine guider vi dig igennem tilberedningen af en lækker ret med pocheret torsk og forårsgrønsager - velbekomme! 

Quooker anvendes til: Fond, pochering af fisk, rengøring af vask 

Ingredienser

Til 4 personer

150 g belugalinser (renset)
1 skalotteløg (skrællet og finthakket)
150 g mixede sukkerærter, ærter og hestebønner
1 broccoli hoved
2 rødbeder (skåret i tynde skiver, evt. mandolinjern)
4 torskefileter (hvert stykke ca. 150 g. med skind)

Servering: Citronskiver og karse

Fond

2 gulerødder (skrællet og groft hakkede) 
2 løg (skrællet og skåret i kvarte)
4 fed hvidløg
2 stænger selleri (groft hakket)
1 bouquet garni (et bundt af persille, timian, estragon og kørvel)
1 stjerneanis

Fremgangsmåde

Fond

Fond-ingredienser samles i en stor gryde med en spiseskefuld groft havsalt. Tilsæt 1,5 liter kogende vand, bring i kog, og lad simre i ca. 30 minutter. Tag gryden af, og lad stå i ca. 10 minutter til smagen har sat sig. Si derefter fonden over i en skål.

Torskefilet og grøntsager

Hæld en spiseskefuld olie op i gryden, tilsæt linser og hakkede skalotteløg, og svits i ca. 3 minutter. Hæld 200 ml. fond op i gryden, lad det koge i ca. 20 minutter, eller indtil linser og skalotteløg er møre.  

Fyld en ny gryde med kogende vand, tilsæt sukkerærter, ærter, hestebønner og broccoli. Kog i ca. 1-2 minutter, og tilsæt så rødbeder (så du undgår, at de farver de andre grøntsager for meget). Kog i yderligere 1-2 minutter, eller indtil grønsagerne er al dente. Si derefter grøntsagerne for vand, og sæt dem til side.  

Opvarm grøntsagsfonden til pochering. Sænk forsigtigt torskefileten ned i den varme fond (det er vigtigt, at grøntsagsfonden ikke koger, da fisken så kan falde fra hinanden).

Fisken pocheres i 6-8 minutter og fjernes derefter forsigtigt fra gryden. 

Linser, broccoli og rødbeder fordeles i fire portioner og toppes med fisken. Drys olivenolie og karse henover, og server retten umiddelbart efter.

Supplér aftensmaden med en lækker dessert. Læs hvordan du laver marmorkage med Quooker.

Rengøring med Quooker

Både til madforberedelserne, men også bagefter er Quooker din ven – brug fx kogende vand til at rense dit skærebræt og vasken i et snuptag.