Marmorkage med Quooker

Her finder du opskriften på en lækker marmorkage fra Jamie Magazine, hvor Quookeren gør det let og hurtigt at smelte chokolade, samt rengøre de anvendte køkkenremedier. 

Quooker anvendes til: Kogende vand til at smelte chokolade, rengøring af køkkenremedier. 

Ingredienser

8-10 stykker

250 g smør 
250 g  hvedemel 
250 g flormelis 
5 æg 
7 g bagepulver
100 g mørk chokolade (72% kakao)
2 spsk. flormelis (til glasur)

Fremgangsmåde

Ovnen forvarmes til 180°C. Smør bageform med smør, og strø lidt mel i den, så det dækker alle kanter.

Kom smør, flormelis og lidt salt i en skål, og rør det sammen i ca. 10 minutter, indtil blandingen er let og luftigt. Sigt mel, tilsæt æg og bagepulver, og rør igen.

Når blandingen er sammenhængende, hældes en tredjedel over i en separat skål. 

Sæt derefter begge skåle til side. 

Skær chokolade i små stykker, hæld op i en skål, som kan tåle varme. Fyld en gryde med kogende vand, sæt skålen med chokoladestykker op i gryden, og lad chokoladen smelte.

Hæld chokoladen op i den skål, der indeholder en tredjedel af kagedejen (den mindste del), og rør rundt, indtil dejen har fået en ensartet brun farve.

Hæld halvdelen af den lyse kagedej op i bageformen, og spred det ud, så bunden af formen er dækket. Hæld derefter den brune dej ovenpå, og slut af med at komme den resterende del af den lyse dej på toppen.

Tag så en kniv, og lav en zigzag-bevægelse gennem dejen, så du skaber marmoreffekten.

Sæt kagen på en rist i midten af ovnen. Sænk temperaturen til 170°C, bag kagen i ca. 70 minutter, indtil den er gyldenbrun.

Lige før servering, drysses kagen med flormelis.

Prøv også en lækker hjemmelavet iste til din marmorkage. Læs hvordan du hurtigt og nemt kan lave isteen.

Rengøring med Quooker

Du kan bruge din Quooker til rigtigt mange ting - både i madforberedelserne, men også til rengøringen efter madlavningen. Brug fx kogende vand til at rense chokoladeskålen og vasken i et snuptag.