Den originale kogende vandhane – minutsuppen blev startskuddet

Det hele begyndte med en minutsuppe, men faktisk handler historien mere om en mand. En mand, som havde langt større drømme end pulversuppe. Hans navn var Henri Peteri.

Det hele begyndte med en minutsuppe, men faktisk handler historien mere om en mand. En mand, som havde langt større drømme end pulversuppe. Hans navn var Henri Peteri.

 

"Jeg forestiller mig, at der har stået en masse laboranter i hvide kitler omkring et bord. De har hældt kogende vand på noget pulver og tænkt, at det på få sekunder ville blive til suppe. Det har alle sikkert klappet af,” siger René Steenbuch, medejer i Quooker Skandinavien.

Året er 1970. Den hollandske fysiker Henri Peteri arbejder som udviklingsdirektør for en stor international fødevareproducent. Virksomhedens seneste skud på stammen er minutsuppe og den nærmest magiske transformation fra pulver til suppe.

Alligevel er der noget, der nager Henri Peteri. For nok tager det kun få øjeblikke, fra det kogende vand er hældt over pulveret, til at suppen er klar, men det er langsommeligt og besværligt at koge vandet. Og kan man så overhovedet tillade sig at kalde det minutsuppe?

Hvis minutsuppen skal være minutsuppe, skal der være bedre og hurtigere adgang til kogende vand, tænker den hollandske fysiker.

Folk tror tit, at Quooker er noget nyt og moderne, som er hevet ind fra Kina eller Korea for få år siden, men faktisk har Quooker snart 50 år på bagen.
 

Idéen bider sig fast, og Henri Peteri siger sit job som udviklingsdirektør op. Det bliver begyndelsen på Quooker og den kogende vandhane.

“Folk tror tit, at Quooker er noget nyt og moderne, som er hevet ind fra Kina eller Korea for få år siden, men faktisk har Quooker snart 50 år på bagen,” fortæller René Steenbuch.

Fra 1970 og frem til 1985 står Henri Peteri det meste af tiden i sin kælder og arbejder på projektet. Tekniske udfordringer betyder, at den kogende vandhane stadig kun er en prototype, men Henri Peteri er alligevel optimistisk. Venner, familie og bekendte har testet den kogende vandhane, og de elsker den. Henri Peteri ved, at han har fat i noget, men virkeligheden banker på.

Den kogende vandhane er ikke det eneste nybrud i køkkenets historie. Tag på køkkenvandring gennem 100 års trends og tidsepoker.

“På det tidspunkt har han belånt sit hus til toppen af taget cirka syv gange, og han har ikke flere penge,” siger René Steenbuch.

I 1985 går Henri Peteris søn Niels Peteri ind i projektet, og med hans hjælp bliver idéen for alvor til et produkt. Quooker ser dagens lys, og Niels Peteri udvikler en række af de første Quooker-vandhaner i 90’erne. Niels Peteri flankeres af broderen Walter Peteri, som hjælper sin familie med den kommercielle del af virksomheden.

På trods af gennembruddet kæmper Peteri-familien stadig med hårde tider og underskud. Først omkring år 2000 vender vinden, og Quooker høster for første gang frugten af mange års hårdt slid. De mange problemer er overkommet, og det værste ovre. Men tiden har gået sin gang, og i 2007 dør Henri Peteri. Historien om manden slutter, men hans eftermæle og idérigdom lever videre i Quooker og hans tre sønner, som i dag kører virksomheden videre fra adressen i Ridderkerk i Holland.