Risotto med butternut squash og pancetta med Quooker

Med kogende vand direkte fra din Quooker behøver du ikke længere vente på elkedlen. Du finder opskriften på risotto med butternut squash og pancetta fra Jamie Magazine herunder. 

Quooker anvendes til: Kogende vand til risottoris, rengøring af vask

Ingredienser

Til 2 personer

150 g butternut squash
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
4 stk. pancetta (eller almindelig dansk bacon)
3 timianstilke
25 g smør + en ekstra spiseskefuld
140 g risotto ris
1 dl hvidvin
1 hønsebouillonterning
40 g parmesan 


Fremgangsmåde

Skræl butternut squashen – det gør du nemt ved at skære bund og top af, stille den på højkant og bruge en skarp kniv til at skære skallen fri. Skær den derefter midt igennem, fjern kernerne med en spiseske, og skær ud i tern. Skræl og hak derefter løg i medium store stykker, og pil og hak hvidløg i små stykker.

Varm olivenolien i en gryde, steg pancetta-skiverne i et par minutter, indtil de er sprøde. Tag skiverne op af gryden (som endnu ikke rengøres), og sug overskydende fedt fra ved at placere dem på et stykke køkkenrulle. Del derefter pancettaskiverne i små stykker.

Sæt gryden tilbage på komfuret, og svits timian og squash, indtil det er gyldenbrunt. Tilsæt vand, så det lige dækker squashen, og lad det koge, indtil squashen er mør (ca. 20 minutter). Fjern gryden fra komfuret, og sæt den til side.

Sæt en ren gryde på komfuret, kom smør i, og smelt det. Hakket løg og hvidløg tilsættes og svitses et par minutter, eller indtil det er blødt. Tilsæt ris, og sauter i endnu 1-2 minutter. Hæld vinen i, og lad det koge, indtil det er absorberet. Husk regelmæssig omrøring.

Smuldre bouillonterninger ned i risen og tilsæt ca. to grydeskeer kogende vand. Lad risen absorbere væsken, mens du regelmæssigt rører rundt. Fortsæt med at tilsætte kogende vand, indtil risene er bløde.

Når risene er bløde, tilsætter du squash og størstedelen af pancetta stykkerne. Sluk for varmen, riv parmesan i risottoen, og rør det hele sammen med en spiseskefuld smør. Lad risottoen stå og trække under låg i 2 minutter.

Smag til med salt og friskmalet sort peber, drys resten af pancetta stykkerne, revet parmesan samt timian på inden servering.

Efterfølgende kan du nyde en lækker dessert som supplement til risottoen. Prøv denne uimodståelige brownie.

Rengøring med Quooker

Du kan bruge din Quooker både i madforberedelserne og til rengøringen efter madlavningen. Brug fx kogende vand til at koge eller blanchere grøntsager og til at rense skærebræt og vask i et snuptag.