Selleripuré med Quooker

Denne simple selleripure med champignon fra Jamie Magazine gør sig glimrende som tilbehør til fx oksekød eller sprødstegte grøntsager.

Quooker anvendes til: Koge selleri, rense skærebræt og vask.

Ingredienser

Til 4 personer

1 knoldselleri
1 generøs håndfuld frisk timian
2 fed hvidløg
Olivenolie til sautering
1-2 spsk. smør
200 g stegte champignon
Parmesanost til servering

Fremgangsmåde

Fjern stilken fra knoldsellerien, og skræl knolden. Skær den derefter i tern af ca. 1 cm i størrelse. Pluk bladene fra stilken af timian, og kassér stilken. Pil hvidløg, og hak det fint.

Placer en tykbundet kasserolle på medium til høj varme på en kogeplade, tilsæt et skvæt olivenolie og knoldselleri-ternene. Tilsæt timianblade og hvidløg og salt og peber efter smag. Rør rundt for at sikre, at krydderierne dækker knoldselleri, og sauter dem i 5 minutter, eller indtil ternene er gyldenbrune.

Sænk varmen, og tilsæt 3-4 spsk kogende vand. Læg låg på og kog i 25 minutter, indtil sellerien er mør – tilsæt ekstra kogende vand, hvis væsken fordamper. Sluk for varmen, og mos sellerien til en grov puré. Hvis du ønsker en cremet puré, kan du bruge en blender.

Smag til med salt og peber, og rør smørret i.

Top med stegte champignon og revet parmesan.

Rengøring med Quooker

Du kan bruge din Quooker til rigtigt mange ting - både i madforberedelserne, men også til rengøringen efter madlavningen. Brug fx kogende vand til at rense dit skærebræt og vasken i et snuptag.

Forkæl dig selv med en dessert ovenpå den sunde selleripuré. Prøv denne uimodståelige brownie!