<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src=https://ct.pinterest.com/v3/?event=init&tid=2612637445780&pd[em]=<hashed_email_address>&noscript=1 />

Ransomware angreb

Kære kunde
Som det allerede har fremgået på vores hjemmeside, har Quooker Skandinavien A/S ("Quooker", ”vi”, ”vores”, ”os”) været udsat for en ransomware-hændelse, hvor en ondsindet aktør har fået adgang til nogle af vores systemer og servere, og formået at kryptere disse. 

Vi skal derfor formelt informere dig om hændelsen, herunder om de foranstaltninger vi har iværksat, samt give dig information om de proaktive skridt, som du kan overveje at tage for at beskytte dine oplysninger. 

Hvad skete der?

Den 31. oktober om morgenen, møder Quooker ind til IT-nedbrud, der er sket i løbet af natten. Da vi opdager, at det kan være et ondsindet angreb, tager vi aktion, og får afkoblet vores systemer fra netværket allerede samme morgen. Af samme grund sikrer vi, at aktøren fra dette tidspunkt ikke længere havde adgang til vores systemer og servere. Ligeledes kontaktede vi på dette tidspunkt cybersikkerhedseksperter til at hjælpe med at begrænse hændelsen, samt hjælpe med at gennemføre en grundig undersøgelse.

Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at aktøren i en begrænset periode har hentet visse dokumenter indeholdende personoplysninger fra Quooker. Vi har kunne genskabe al data fra disse systemer og servere, og har derfor ikke mistet data, men desværre viser vores undersøgelser, at det ikke kan udelukkes, at aktøren har haft held til at eksfiltrere data.

Quooker har taget skridt til at bekræfte, at den uautoriserede tredjepart ikke længere har adgang til data, og Quooker har ingen indikation af, at de blev yderligere kopieret, opbevaret eller delt. Vi har derfor ingen grund til at tro, at dine oplysninger er eller vil blive misbrugt, fx lækket på dark-web, men dette er dog noget, som vi fortsat monitorerer meget seriøst.

Hvilke oplysninger drejer det sig om?

Som nævnt kan dine personoplysninger potentielt være indeholdt på de kompromitterede systemer og server. Som kunde hos Quooker skal det understreges, at vi alene opbevarer almindelige personoplysninger om dig, herunder dit navn, kontaktoplysninger og dine bestillinger. Det skal således understreges, at dine betalingsoplysninger ikke har omfattet/berørt af hændelsen. Og som du har kunnet læse på vores hjemmeside i hele forløbet, har denne været sikret, du trygt har kunne anvende både vores hjemmeside samt handle på webshoppen.

Hvad vi gør

Quooker anmeldte/rapporterede straks hændelsen til Datatilsynet, og arbejder fortsat sammen med/er i dialog med Datatilsynet. Derudover implementerede vi adskillige foranstaltninger, der er designet til at forbedre sikkerheden i vores netværk, systemer og i øvrigt beskytte data. Quooker vil fortsætte med at evaluere og implementere yderligere skridt, der kan tages for yderligere at forbedre vores sikkerhedsmiljø.

Hvad kan du gøre?

Selvom der ikke er noget bevis for, at dine data er eller vil blive misbrugt i dette tilfælde, opfordres der på mere generelt plan, altid til at følge disse sikkerhedsanbefalinger:

  • Vær forsigtig med enhver uopfordret kommunikation, der beder om dine personlige oplysninger eller henviser dig til en webside, der beder om personlige oplysninger, herunder dit personlige brugernavn og adgangskoder til dine MitID- eller NemID-profiler.
  • Læs Det Kriminalpræventive Råds vejledning til, hvad du skal gøre, når følsomme personoplysninger er faldet i de forkerte hænder: https://dkr.dk/it/identitetstyveri.
  • Undgå at klikke på links eller downloade vedhæftede filer fra mistænkelige e-mails.

Yderligere oplysninger

Sikkerheden af dine personlige oplysninger er vigtig for os, og vi beklager oprigtigt, at denne hændelse opstod. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, bedes du sende en e-mail til vores dedikerede postkasse på [email protected].

Med venlig hilsen
Quooker Skandinavien A/S