Mange tror, at vandet bliver gammelt i beholderen til det kogende vand, men det er ikke tilfældet. Vandet opbevares under tryk og bevarer på den måde sit iltindhold, så det ikke kommer til at smage kedeligt. Princippet kan sammenlignes med en sodavandsflaske. Sodavanden bliver ikke 'flad', før man åbner flasken. Du skal heller ikke frygte bakterier, for vandet i beholderen er konstant 108 grader varmt, og ved den temperatur kan bakterier ikke overleve. Når du åbner vandhanen, presses vandet gennem et særligt filter, som renser vandet yderligere. Det kogende vand er derfor friskt og klart, hver gang du tapper det.