<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src=https://ct.pinterest.com/v3/?event=init&tid=2612637445780&pd[em]=<hashed_email_address>&noscript=1 />

Laura og Magnus drømmekøkken

Intet er standard

På Østerbro har Laura og Magnus skabt et køkken, hvor hver centimeter er udnyttet – og hvor intet er helt standard.
Lejligheden bød på skæve vinkler og en væg, der nærmest former sig som en trappe. Alligevel lykkedes det dem at få næsten alt det, de drømte om. Køkkenet er tegnet og produceret på mål af et firma i Nordjylland, planlagt over Zoom-møder allerede inden overtagelsen, så de kunne gå i gang fra dag ét. Resultatet er et roligt, helstøbt rum i natureg med en bordplade i kvartsit – tilpasset ned til mindste detalje.



Det føles som om, vi har fået mere køkken, end pladsen egentlig tillader, fortæller Laura.


Modellen er en Fusion Square i rustfrit stål

Midt i det hele står en Fusion Square i rustfrit stål med tilhørende CUBE. En gave fra Magnus’ forældre, som selv har haft Quooker i både hus og sommerhus i årevis.


Det var ikke en løsning, Laura og Magnus nødvendigvis selv havde valgt fra start. Men efter at være flyttet ind – og ikke mindst efter at baby Bertil er kommet til – har den fundet sin plads.
Til rengøring, flasker og sutter. Til hurtig kaffe om morgenen og kolde glas med brus i løbet af dagen.



Nu kan jeg slet ikke forestille mig livet med baby uden den, siger Magnus.


Når praktik og design mødes


Under vasken er affaldssorteringen samlet i skabet, mens både Quooker og CUBE er skjult bagved i hulrummet fra køkkenets vinkel – en løsning, der frigiver plads uden at gå på kompromis med funktionaliteten.
Det er et køkken, der ikke bare er tegnet til rummet – men til livet, der leves i det.