Virker alle Quooker-haner med CUBE?
Alle de kogende vandhaner og beholdere, som Quooker sælger nu, virker med CUBE.
Dermed kan du også købe en hvilken som helst Quooker-vandhane med kogende vand nu og senere tilkøbe CUBE køleenheden. Du kan altså godt opgradere senere og gå fra tre til fem slags vand fra samme hane uden at skifte vandhanen.
Har du en Quooker-løsning købt før 2019, som du vil opgradere med CUBE, skal du tjekke, om din hane og beholder er kompatible med CUBE.
Kan CUBE altid (efter)monteres?
Nej, CUBE køleenheden kan kun bruges sammen med haner og beholdere, som har et af bogstaverne W, R eller T i serienummeret. Det har de oftest, hvis de er solgt efter 2018. Husk at tjekke både hane og beholder.
CUBE stiller krav til bl.a. pladsen og ventilationsforholdene i skabet, hvor enheden skal installeres.
Hvornår skal CO2-flasken skiftes?
En CO2-flaske rækker til ca. 60 liter danskvand. Når mængden af brus i vandet bliver mindre og vandet løber langsommere, er det tegn på, at flasken med CO2 er ved at være tom. Når CO2-flasken er helt tom, tilføres der ikke brus til vandet. Køb CO2 her.
Hvornår og hvordan udskiftes filteret?
Har du en Quooker CUBE med filter, vil den efter et år give et lyd- og lyssignal for at indikere, at filteret skal udskiftes. Det anbefales af hygiejniske årsager at filteret i CUBE udskiftes hver 12. måned, uanset hvor meget vand der forbruges i tidsperioden. Har CUBE ikke været været brugt i en længere periode, anbefales det ligeledes at skifte filteret. Filteret fjerner bakterier fra vandet, hvilket er med til at forbedre vandets smag og duft. Det er vigtigt at skifte filteret for at holde vandet bakteriefrit.
Du kan starte med at "snooze" lyden
Lydsignalet, der indikerer at filteret skal skiftes, kommer hver gang der tappes vand fra CUBE, men kan slukkes midlertidigt ("snooze"). Det gøres med et kort tryk på knappen, der blinker rødt, under skydelåget på toppen af CUBE. Den midlertidige afbrydelse af signalet varer i 72 timer. I mellemtiden kan du bestille et nyt filter.
Køb et nyt filter
Nyt filter til CUBE kan bestilles her.
Sådan udskiftes filteret i CUBE
Under skydelåget på toppen af CUBE sidder filterhuset med filteret i. Tryk den sorte knap på siden af filterhuset ind, træk filterhuset op, drej filteret af, drej det nye på og sæt filterhuset på plads igen. Sørg for at filterhuset trykkes helt ned på plads, så den sorte knap giver et klik. Ellers kommer der ikke filtreret vand ud af CUBE. Tap vand fra CUBE i 20 sekunder og tjek, at der ikke efterfølgende ligger vand ved filterhuset.
Når filteret er skiftet, skal service-timeren nulstilles, så der går 12 måneder før CUBE igen minder om at skifte filter. Nulstillingen udføres ved at holde knappen under skydelåget nede i 5 sekunder. CUBE afgiver et lydsignal og det røde lys slukkes herefter.
Det brugte filter kan genbruges
Plastikken fra det brugte filter kan genanvendes, hvis filteret bortskaffes korrekt til genbrug som plastaffald.
Kan mængden af CO2/brus i vandet justeres?
Den nye version af CUBE har to CO2-niveauer: 100% og 50%. Du indstiller niveauet via touch-displayet. Ønsker du at få en fornemmelse af mængden af brus i vandet, kan du besøge en af vores forhandlere, der har CUBE i udstillingen.
Kan temperaturen på vandet justeres?
Nej, temperaturen kan ikke justeres. Vandet i Quooker CUBE køleenheden har en temperatur på ca. 5-7 grader når det er fuldt afkølet.
Hvordan sikres tilstrækkelig ventilation?
Køkkenskabet, hvor Quooker CUBE køleenheden installeres, skal være tilstrækkeligt ventileret for at sikre optimal drift. Ventilatoren bag på CUBE må ikke tildækkes eller spærres og der skal være minimum 10 cm fri plads til luftcirkulation bagved CUBE.
For at sikre luftcirkulation i skabet anbefaler vi, at der laves fire huller med en diameter på 10 cm. To i øvre og to i nedre del af skabets bagvæg (se figur 1 nedenfor).
Er køkkenskabets bagvæg tæt på en væg, vil de fire huller i bagvæggen ikke skabe tilstrækkelig ventilation. Lav i så fald to huller på 10 cm i diameter i køkkenskabets bundplade i stedet for de to huller i bagvæggens nedre del (se figur 2).
Hvor køber jeg CO2-flasker?
Køb CO2 til CUBE på denne side.
Hvordan skiftes CO2-flasken?
Det er let og simpelt at skifte CO2-flasken. Sådan gør du:
Det er vigtigt at den strammes grundigt for at sikre tæt tilslutning. Det er normalt at høre en hvislende lyd under tilslutning. Da CO2-flasken er under tryk, skal den placeres i holderen på siden af CUBE. CO2-flasken må aldrig ligge vandret.
Du kan også se vores videoguide - følg linket og vælg start instruktionsvideo, derefter skal du klikke på Service.
Hvornår og hvordan skal jeg returnere de tomme flasker?
Når du køber refill-pakken, reserverer vi 749 kr. på dit kort. Vi hæver 449 kr. når refill-pakken med fire fyldte flasker bliver sendt til dig. Herefter har du 14 dage til at sende de fire tomme flasker retur. Det er gratis når du bruger den medfølgende returlabel og afleverer pakken på posthuset eller i en pakkeboks.
Sender du ikke de fire tomme flasker retur inden for 14 dage, så hæver vi panten, som er de resterende 300 kr.
Har du glemt at returnere de fire tomme flasker og vi har hævet panten, så udbetales panten retur, så snart vi har modtaget de tomme flasker.
Kan jeg købe CO2-flaskerne i fysiske butikker?
Nej, du kan kun købe CO2-flasker i vores webshop. Der er skærpede lovkrav vedrørende CO2-flasker under tryk, og derfor distribueres flaskerne alene fra vores online shop.
Hvor hurtigt leverer I mine CO2-flasker?
Vi afsender normalt inden for 1-3 hverdage. Vi sender med Post Nord pakkepost, hvilket betyder, at du som regel har pakken første hverdag efter afsendelse. Er du ikke hjemme til at tage imod pakken, kan der gå en dag ekstra før du kan hente den på posthuset.
Er der gratis fragt inkluderet i prisen?
Ja, du betaler hverken ekstra for at få fulde CO2-flasker tilsendt eller for at returnere de fire tomme flasker. Der medfølger et returlabel med refill-flaskerne, så du efter modtagelse kan returnere de tomme flasker uden ekstra omkostninger. Pakken med de fulde flasker sendes direkte hjem til dig (kan afhentes på posthuset, hvis du ikke er hjemme).
Hvorfor reseverer i 749 kr. når jeg køber refill til 449 kr.?
For at sikre at vi får betaling for flaskerne, hvis du ikke returnerer fire flasker i forbindelse med refill-køb, reserverer vi 300 kr. ekstra for flaskerne. Det gør det samtidig nemt for dig, hvis du er kommet til at bestille refill selvom du ikke har fire flasker at returnere. Så slipper du for rykkere og besvær, for du skal ikke foretage dig yderligere for at betale for flaskerne.
Når vi sender refill-pakken med fire fyldte flasker hæver vi 449 kr. Herefter har du 14 dage til at returnere de fire tomme flasker. Det er gratis når du bruger den medfølgende returlabel og afleverer pakken på posthuset eller i en pakkeboks.
Sender du ikke de fire tomme flasker retur inden for 14 dage, så hæver vi panten, som er de resterende 300 kr.
Har du glemt at returnere de fire tomme flasker og vi har hævet panten, så udbetales panten retur, så snart vi har modtaget de fire tomme flasker.
Er jeg forpligtet til at returnere CO2-flaskerne?
Ja, CO2-flaskerne er Quookers ejendom og skal returneres når du er færdig med dem, så de kan blive genanvendt. Ligesom med det pant-system, du kender fra øl og sodavand, så betaler du pant for selve CO2-flaskerne og kan få pengene tilbage når du returnerer dem.
Kan jeg købe eller returnere et andet antal flasker end fire?
Nej, vi sælger kun CO2-flasker i pakker med fire stk. Ligeledes beder vi dig om altid at returnere fire flasker ad gangen. Returnér tomme flasker i den kasse, du modtager de nye flasker i. Kassen sikrer korrekt transport af fire flasker. Forsøg ikke at tape flere flasker på siden af kassen eller lignende. Har du brug for at købe eller returnere f.eks. otte flasker, så håndteres de som to pakker a fire flasker. Skal du returnere otte flasker, beder vi dig afsende dem som to separate pakker med hver deres portolabel.
Hvad med den femte flaske (den der fulgte med CUBE)?
Du modtager og returnerer fire CO2-flasker ad gangen, men får også én CO2-flaske sammen med din nye Quooker CUBE køleenhed. Vi anbefaler at du bestiller en pakke CO2-flasker straks når du modtager din Quooker CUBE køleenhed, og bestiller en refill-pakke når du tager den sidste fulde flaske fra pakken. Således har du altid en fyldt CO2-flaske, som du kan bruge af, imens du afventer pakken fra os.
Kan jeg bruge CO2-flasker som ikke er fra Quooker?
Quookers originale CO2-flasker er testet og tilpasset til køleenheden CUBE, så de sammen fungerer optimalt. Vælger du at montere en uoriginal CO2-flaske, risikerer du både at skade gevindet på CUBE-enhedens trykreducer og selve CO2-flasken. Du kan også opleve, at kulsyren ikke kan komme ud af flasken.
Hvis du har en flaske fra et andet mærke monteret og ønsker hjælp fra vores serviceafdeling, vil vi bede dig tilkoble en original Quooker CO2-flaske på systemet før vi kan hjælpe dig.
Original
CUBE køleenhed og den originale Quooker CO2-flaske er lavet til at passe sammen. For at opnå et godt resultat, når du tapper danskvand eller laver dine egne sodavand, anbefaler vi kun at anvende originale CO2-flasker.
Garanti
Vores CO2-flaske er designet specielt til CUBE køleenhed, og derfor er skader forårsaget af brug af en uoriginal kulsyrepatron ikke dækket af vores garanti.
Sikkerhed
For Quooker er sikkerheden altid i højsædet. CO2-flasker, der fremstilles for Quooker, overholder alle regler for trykbeholdere. De testes ved hver påfyldning og genopfyldning for at sikre, at de opfylder alle sikkerhedskrav. Hvis flasken håndteres korrekt, er risikoen for at flasken sprænger derfor minimal.
Kvalitet
Vi anvender kulsyre fra naturlige føde- og drikkevarekilder (E290) med en renhed på 99,9 % v/v min.