Forudsætninger: Vand og strøm, samt en ikke tom Co2 flaske er tilsluttet.
Sluk kontakten på bagsiden af CUBE (så ”0” er trykket ned og "1" stikker ud).
Aktivér hanen med ”tryk-drej” og tap vand med brus indtil der kun kommer CO2 ud. Hvis beholderen er fyldt, er det 2 liter, der skal tappes. Fortsæt aftapning i 10 sekunder efter vandet er stoppet med at løbe.
Tænd for kontakten på bagsiden af CUBE (tryk "1" ind).
Aktivér hanen og tap vand med brus i 10 sekunder. Vandet "sprutter" imens.
Vent 2-3 min imens pumpen pumper vand ind i karbonator-beholderen
Aktivér hanen og tap vand med brus i 10 sekunder. Vandet bør løbe jævnt nu, ellers gentages punktet (vent 2-3 minutter og tap vand igen).
CUBE er nu skyllet igennem og klar til tapning af vand med brus.
Husk: Der går op til to timer før vandtemperaturen er korrekt. CO2 niveauet kan først vurderes når vandet er helt afkølet.