Dyr i forbrug? Så lidt koster det at have en Quooker Betjening & info om brug

»Er en Quooker dyr i drift?«

Måske har du haft den tanke, hvis du har en Quooker eller har overvejet at købe en Quooker til dit køkken. Måske har du endda hørt, at en Quooker skulle være en energisluger. Svaret på spørgsmålet er dog, at en Quooker i udgangspunktet ikke koster dig  mere at have tændt end for eksempel en wifi-router. En Quooker har et standby-forbrug på kun 10 watt, så strømregningen løber ikke løbsk selvom du konstant har øjeblikkelig adgang til kogende vand. Til sammenligning kan et elkomfur nemt have et standbyforbrug på det dobbelte af en Quooker.

Sammenligner du med en elkedel, så kan en Quooker faktisk vise sig at være billigere i drift. Med en elkedel koger du ofte mere vand, end du har brug for. Desuden sker det ofte, at man sætter vandet over, men glemmer det igen, så det skal koges på ny. Med en Quooker tapper du lige præcis den mængde vand, du har brug for, og modsat elkedlen er der næsten intet varmetab fra Quooker-beholderen.

Læs mere om hvordan en Quooker kan spare energi

 

Servicebehov

Når du så først har fået installeret en Quooker i dit køkken, er du klar til at tappe kogende vand til for eksempel teen, til at skolde din babys sutter eller til at blanchere grønsager til aftensmaden.

Den daglige brug gør, at Quookeren fra tid til anden skal serviceres, men serviceintervallet kan variere. Det er oftest på mellem to til fem år, men det afhænger af behov.

Den hyppigste årsag til servicebehov er tilkalkning af beholderen og slangerne på grund af det hårde vand, vi har i Danmark.

Ved et gennemsnitsforbrug på cirka tre liter om dagen, kalker en PRO3-beholder typisk til i løbet af tre til fem år. COMBI-beholderen, som har et større forbrug per dag, fordi det kogende vand også anvendes til det varme brugsvand, kalker typisk til i løbet af to til tre år og skal derfor serviceres oftere.

Her er alt du skal vide om service af Quooker 

 

Service uden afsavn

Hvis det er blevet tid til, at din Quooker skal serviceres, findes der flere forskellige muligheder. Vi har udviklet et koncept, som vi kalder Quooker SWOP. Det går ud på at du får ombyttet din beholder og med det samme få en nyrenoveret beholder, som vi allerede har serviceret. Med den ombyttede og nyrenoverede beholder følger der 12 måneders garanti.

Du kan enten vælge at få besøg af en tekniker, som varetager dette SWOP, eller gøre brug af vores drive-in-service eller pakkeservice, hvis du selv vil afmontere den gamle beholder og sætte den nye til.

Bestiller du et teknikerbesøg, kommer en Quooker-tekniker ud i dit køkken og udskifter beholderen. Vælger du SWOP drive-in-service, indleverer du din Quooker-beholder til et autoriseret værksted, hvor du får den ombyttet til en nyrenoveret beholder med det samme.

Sidste mulighed er at vælge SWOP – Pakkeservice, hvor du kan bestille dit pakkeswop direkte på Quookers ServiceShop. Derefter sender Quooker en nyrenoveret beholder til din adresse, som du selv udskifter med din gamle Quooker-beholder. Og så sender du den gamle retur til Quooker i den kasse, som du modtog den nyrenoverede beholder i.

Læs mere om SWOP-konceptet.