<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src=https://ct.pinterest.com/v3/?event=init&tid=2612637445780&pd[em]=<hashed_email_address>&noscript=1 />

Spar på vandet

5 slags vand fra samme vandhane, som sparer dig og miljøet for både strøm, vand, og en masse plastikflasker.

Smart og vandbesparende

Med en elkedel koger du ofte meget mere vand end nødvendigt. Med en Quooker koger du reelt kun det vand, du bruger. Det betyder, at dit vandforbrug bliver mindre, og dit strømforbrug gør det samme, fordi du bruger mindre energi til at koge mindre vand. De fleste elkedler kræver nemlig at du påfylder minimum en halv liter vand til kogning, også selvom du kun skal bruge vand til én kop instant kaffe eller te. Det er spild af vand, og det kan undgås med en Quooker-hane, hvor du tapper nøjagtig den mængde vand, du har brug for.

Farvel til vandspild

Mange venter længe på det almindelige varme vand. Det sker typisk når der er langt til varmtvandsbeholderen. Her har Quooker en løsning, der sparer dig for både tid og vand. Vores COMBI-beholder blander kogende vand med koldt vand, så du omgående kan tappe varmt vand. Vælger du at montere en Quooker COMBI+ beholder, får du det varme vand direkte fra beholderen, og slipper derfor for at lade vandet løbe og vente på, at det bliver varmt.

Vandet er friskt og klart

Mange tror, at vandet bliver gammelt i beholderen til det kogende vand, men det er ikke tilfældet. Vandet opbevares under tryk og bevarer på den måde sit iltindhold, så det ikke kommer til at smage kedeligt. Princippet kan sammenlignes med en sodavandsflaske. Sodavanden bliver ikke 'flad', før man åbner flasken. Du skal heller ikke frygte bakterier, for vandet i beholderen er konstant 108 grader varmt, og ved den temperatur kan bakterier ikke overleve. Når du åbner vandhanen, presses vandet gennem et særligt filter, som renser vandet yderligere. Det kogende vand er derfor friskt og klart, hver gang du tapper det.

En Quooker kan mere end koge vand

Tørstig? Intet problem. Med vores køleenhed CUBE får du ud over kogende vand også afkølet vand med og uden brus. Når du har lyst til et glas koldt vand, lader du måske vandet løbe, indtil det er helt koldt. Det kan koste mange liter vand om dagen. Men med CUBE har du altid forfriskende bobler direkte fra vandhanen til hele familien.  Så frem med det store drinksglas, fyld det med afkølet vand med brus direkte fra hanen, tilsæt lakridsrod og mynte, og du har en lækker drink, der smager af sommer.
Med nem adgang til afkølet vand med og uden brus, er det desuden nemmere at skære ned på de usunde drikkevarer.

Reducér unødig plast

Med CUBE slipper du for at bruge energi og plads på at nedkøle sodavand og danskvand i køleskabet. I stedet kan du servere hjemmelavet sodavand og danskvand direkte fra hanen. 

Hver CO2-flaske, som vi genopfylder og genbruger, giver dig ca. 60 liter vand med brus. Det kan blive til mange plastikflasker, som du sparer miljøet for. Flaskevand udleder op til 900 gange mere CO2 end postevand. Med en CUBE kan du derfor både reducere unødig plast og være med til at mindske klimaaftrykket uden at gå på kompromis med dine behov. 

Vidste du at vand er vigtigt for dig?

Vand er afgørende for kroppens funktioner og har en stor indflydelse på både fysisk og mental præstation.
Da kroppen består af omkring 60 % vand, er det vigtigt at opretholde et tilstrækkeligt væskeniveau for at beskytte led og brusk, holde slimhinder fugtige og huden sund.

Manglende vand kan føre til nedsat produktivitet og arbejdsevne med op til 50%, påvirke dit humør og evne til at tænke klart. Desuden hjælper vand med at stabilisere blodtryk, rense kroppen for affaldsstoffer og kan forebygge tømmermænd ved at forhindre dehydrering.

Socialt engagement

I Danmark er vi vant til at drikke vandet fra hanen. Nogle steder i verden er det ikke en mulighed.
På World Water Day i 2016 lancerede Quooker International kampagnen ‘liter for liter’. For hver liter vand, der spares ved brug af Quooker-systemer verden over, leverer vi en liter rent drikkevand i lande med begrænset drikkevandsforsyning. En gennemsnitlig husstand kan spare 500 liter vand med en Quooker PRO3-beholder og op til 4200 liter vand om året med en COMBI(+)-beholder. Derfor donerer Quooker 4200 liter rent drikkevand for hver COMBI(+)og 500 liter for hver PRO3, der sælges på verdensplan. Samlet set, har vi allerede doneret mere end 2 milliarder liter rent drikkevand gennem Made Blue Foundation. Det er 
2.075.000.000 liter rent drikkevand og vi forsætter vores fælles kampagne med Made Blue, for vandproblemet er enormt.