Hvem har ansvar for kvaliteten af dit drikkevand?
Vandværkerne har ansvaret for, at drikkevandets kvalitet er i orden. Kvalitetskravene betyder, at der er fastsat grænseværdier for en lang række stoffer, herunder jern, mangan, nitrat, pesticider og for bakterier.
Kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet. De skal godkende vandforsyningens kontrolprogram, føre tilsyn med om vandforsyningen lever op til kravene til drikkevandets kvalitet og tilse vandforsyningens tekniske anlæg. Vandværkets størrelse afgør, hvor ofte kvaliteten af vandet bliver målt. Hvis dit vand er forurenet, kan det skyldes en lokal forurening i ejendommens vandrør.
Hvad skal jeg gøre i tilfælde af forurening?
Hvis du opdager, at dit drikkevand er forurenet, skal du med det samme:
Du kan holde øje med aktuelle meddelelser om drikkevandsforurening på din kommunes hjemmeside.
Drikkevand forurenet med bakterier?
Ind imellem kan du høre eller læse i nyhederne, at drikkevandet fra vandhanerne er forurenet med f.eks. colibakterier efter større skybrud og oversvømmelser. Myndighederne vurderer da risikoen og melder ud, hvilke forholdsregler forbrugerne bør tage. Følg altid myndighedernes anvisninger for forurenet vand. Hvis drikkevandet i vandhanen er forurenet med f.eks. colibakterier, kan du risikere at blive syg af vandet. Tag derfor nogle forholdsregler ved madlavning i hjemmet, f.eks. efter et skybrud.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Kog vandet, hvis det kan være forurenet med bakterier
Hvis der er colibakterier i vand, kan der også kan være sygdomsbakterier og virus i vandet. Det sker heldigvis sjældent, men når det sker, bør forbrugerne tage en række foranstaltninger for at undgå at blive syge af vandet: Kog vandet! - Det vand, du bruger til madlavning, og det vand, du drikker, skal være kogt. Alternativt må du bruge f.eks. rent flaskevand.
Kilde: Fødevarestyrelsen og Danske Vandværker
Mikrobiologiske parametre og kogeanbefaling
Alt drikkevand har et mindre indhold af godartede bakterier, som lever ved forskellige temperaturer. De fleste jord- og vandbakterier kan måles med en såkaldt Kimtalsanalyse ved 22 grader kaldet Kim22.
De coliforme bakterier er en familie af bakterier, som findes naturligt i jord, rådnede plantedele og overfladevand. De fleste coliforme baktier udgør ikke en sundhedsrisiko, men må ikke påvises i drikkevand. Coliforme bakterier må ikke direkte forveksles med E. coli-bakterier. Ved tal over 20 coliforme bakterier udløses som regel en kogeanbefaling fra kommunen.
Hvis der findes E. coli i drikkevandet, kan det være et tegn på fækal forurening, og risikoen for at andre sygdomsrelaterede mikroorganismer som salmonella og campylobacter også er til stede. Høje fund af E. coli stammer ofte fra en forurening med spildevand, hvorimod lavere fund kan være et tegn på forurening fra for eksempel snegle.
Selvom enterokokker generelt ikke er sygdomsfremkaldende, kan de være mere robuste end E. coli, men deres overlevelse i dansk drikkevand er sammenlignelig. Disse bakterier kan dog være mere modstandsdygtige over for desinfektion end E. coli. Ved forekomst af enterokokker i koncentration >1 pr. 100 mL tilrådes kogeanbefaling, teknisk tilsyn og kildesopsporing.
Andre mikrobiologiske parametre såsom Cl. Perfringens (sporer) kan på baggrund af en konkret vurdering blive inddraget i vandværkets obligatoriske kontrolprogram. Det kan f.eks. ske, hvis drikkevandsforsyningen helt eller delvist består af indvinding af overfladevand.
Kilde: Danske Vandværker
Kan bakterier overleve i Quooker-beholderen?
Nej. Det kogende vand i Quooker-beholderen opbevares under tryk ved 110 grader. Ved denne temperatur dør de bakterier, der kommer ind med det kolde vand fra vandværket. Inden det kogende vand forlader beholderen, presses det desuden igennem et aktivt kulfilter, som renser vandet for smagsstoffer, okker, partikler med mere. Det er således meget rent vand, du får ud af din kogende vandhane.
Er ekstra kogning nødvendig, hvis vandværket advarer om bakterier?
Nej. Det sker af og til, at et vandværk må bede sine kunder koge drikkevandet før brug, fordi der eksempelvis er fundet colibakterier (tarmbakterier) eller lignende forurening i vandet. Ofte lyder anbefalingen, at man for at få bakteriefrit drikkevand skal koge vandet i mindst to minutter før brug. Det behøver du ikke gøre med det kogende vand fra din Quooker, da vandet allerede har været kogt tilstrækkeligt.
Nogle vandværker anbefaler ikke kogende vandhaner?
Nogle vandværker anbefaler ikke kogende vandhaner som værn mod bakterier. Det skyldes bl.a. at nogle kogende vandhaner fra andre producenter ikke leverer vand, der har opnået en tilstrækkelig høj temperatur. Med en Quooker kan du være helt tryg ved at bruge kogt vand fra hanen, da vandet opbevares ved over 100 °C.
