<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src=https://ct.pinterest.com/v3/?event=init&tid=2612637445780&pd[em]=<hashed_email_address>&noscript=1 />

Afkalkning perlator

Afkalkning vigtig for funktionaliteten

Vi anbefaler at afkalke perlator og perlatorhus regelmæssigt. Det forebygger, at vandhanen tilstoppes og sprøjter.

Herunder finder du 3 video-guides til hvordan du skruer hanetuden (perlator)  af samt hvordan du renser det i eddike og skruer det korrekt  på igen.

Ved afkalkning af perlator i messing og bruneret messing lægges filteret i husholdningseddike, mens perlatorhuset blot duppes med lidt husholdningseddike og aftørres derefter. 

Videoguide til Fusion gælder for alle Fusion-haner, både Round, Square samt i modellen Classic. 
Hvis du har en hane med udtræksslange, skal du se på videoguiden for Flex, som gælder for alle Flex-haner, både Round og Square. Hvis du har en Front-hane medfølger der et special værktøj, som du skal bruge for at kunne dreje perlatoren af. 

Oftest stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg afkalke?

Selvom din hane er helt ny, så er afkalkning af filteret i hanetuden, kaldet perlator eller hanesi, vigtig for din Quooker-hanes funktionalitet og bør derfor afkalkes regelmæssigt.

Hvis den ikke afkalkes kan det betyde at din hane begynder at sprutte og at det kogende vand ikke kan løbe igennem perlatoren. Vi anbefaler at afkalke både perlator og perlatorhus. 

Vandet fra din Quooker kalker hurtigere til end i almindelige vandhaner, fordi kogende vand udskiller mere kalk end koldt vand. Desuden kan okker fra vandet kan sætte sig på perlatorhuset og ligne rust. Det forsvinder normalt også når det lægges i blød i eddike. 

Hvordan skruer jeg hanetuden (perlator) af?

Perlatorhuset er i samme overflade som dine hane og sidder i den yderste del af din hane - altså hanetuden, hvor vandet kommer ud. Du drejer det løs med fingrene. På nogle haner sidder den godt fast - men den kan og skal kunne drejes af. Inde i perlatorhuset sidder selve perlatoren, hanesien. Begge skal afkalkes i eddike, meget gerne en gang om måneden. 

Min hane har ikke en synlig samling?

På nogle haner især rustfrit stål, kan det være svært at se samlingen. Men den er der. Føl efter på hanen med fingrene, så kan du mærke hvor den sidder. Og derefter skrue den af. 

Hvor mange dele skal skrues på igen?

Alle de dele, som du har skruet af, skal skrues på igen. Altså både perlatorhus, perlator og den sorte gummiring, kaldet o-ring. Det er vigtigt at den placeres korrekt, når man skal 'samle' delene igen, i mellem perlatorhus og perlator. Se hvordan i videoerne på siden. 

 

Min hane ser ud til at ruste?

Det er ikke rust, men derimod kalkaflejringer eller okker fra vandet, som kan sætte sig på perlatorhuset og ligne rust. Det forsvinder normalt, når det lægges i blød i eddike.

 

Skal du have hjælp?